Behandlinger
Jeg tilbyder behandlinger af 30, 60 og 90 minutters varighed. Heraf går 5-10 minutter til af- og påklædning, betaling – enten kontant eller via Mobile Pay – en kort samtale og eventuel undersøgelse. Det er nemlig vigtigt, at massagen skræddersyes til lige netop din krop, og derfor vil du opleve, at jeg, før jeg går i gang med at massere, spørger ind til eventuelle skader, smerter og ømheder.
Fælles for alle behandlinger er, at jeg starter med blid massage for at opvarme dit muskelvæv.
Den blide massage får din krop til at slappe af og blive varm. Herefter arbejder jeg mere i dybden med muskelvævet ved brug af forskellige massageteknikker inden for den fysiurgiske massage.
Glæd dig til en følelse af lethed og øget bevægelighed i din krop efter endt behandling samt øget fysisk og psykisk velvære.
Husk at drikke rigeligt med vand efter behandlingen.
30 MIN.
Behandlingen er god for dig, som har brug for massage af nakke og skuldre. Massagen er effektiv mod spændingshovedpine og ømme, spændte muskler i skuldre og nakke.
Du kan også vælge massage af benene. Denne behandling er for dig, der går og står meget, eller som har ømme ben efter træning. Her er den fysiurgiske massage med til at give god restitution af musklerne.
Du bliver masseret i duftfri, økologisk mandelolie.