Graviditets Massage

Egenomsorg og et øget fokus på fysisk og psykisk velvære er vigtigt, når du er gravid. Din krop går nemlig igennem en fascinerende forandring og proces i de ni måneder, den skaber et lille liv, og med de mange forandringer følger ofte en masse tanker og bekymringer.
Derfor er det simpelthen så godt, at du som gravid gør noget godt for dig selv i form af massage.
Massagen afspænder din krop, giver dig velvære, og så både plejer og forebygger den eventuelle graviditetsgener.

FOKUS PÅ DIG
Når du kommer i klinikken, tager vi først en kort snak om dine ønsker for massagen. Måske du har smerter i lænden og ønsker et særligt fokus på ryggen, måske du har bækkenløsning, eller måske du døjer med væskeophobninger i ben og fødder og trænger til et kærligt fokus her.
Graviditetsmassage afhjælper og forebygger også spændinger, søvnløshed, stress og hovedpine, så der er en hel masse velvære at opnå ved at prioritere massage, når du er gravid.
Det er selvfølgelig vigtigt, at du ligger godt under behandlingen. Jeg har en graviditetsbriks, som er dejlig og skånsom for din krop, som giver plads til både barm og mave, og som muliggør, at du kan ligge på maven under behandlingen. Sammen finder vi det udgangspunkt, som føles godt for dig.
Det vigtigste er nemlig, at du er tryg og føler dig godt tilpas, så du kan slappe helt af under behandlingen.
Efter endt behandling er det vigtigt, at du drikker en masse vand.
Du kan få massage igennem hele din graviditet.

BEHANDLINGER
Jeg tilbyder graviditetsmassage af 60 og 90 minutters varighed. Heraf går 5 minutter til af- og påklædning, betaling samt en kort samtale. Du har også mulighed for at købe et klippekort på 5 klip, hvis du vil prioritere jævnlig massage undervejs i din graviditet.
Jeg masserer i økologisk mandelolie uden duft.

GRAVID 60 MIN.
Behandlingen passer til dig, der har et specifikt problem, som du ønsker, at vi går mere i dybden med. Ved denne behandling integrerer jeg flere behandlingsteknikker.

Massagen er også god til dig, der ønsker egenomsorg og selvforkælelse med dybdegående afspændingsmassage af hele ryggen, skuldre, nakke og arme og eventuelt af dit ansigt.
Du bliver masseret i duftfri, økologisk mandelolie.

GRAVID 90 MIN.
Behandlingen er for dig, der både har et specifikt problem, som du ønsker, at vi kommer i dybden med undervejs, og som samtidig ønsker egenomsorg i form af også psykisk velvære.
Jeg vil undervejs integrere forskellige massageteknikker, så behandlingen skræddersyes til dig og din krop, og på 90 min. kan jeg nå at komme hele vejen rundt på din krop – fra hoved til tå.
Du bliver masseret i duftfri, økologisk mandelolie.