(+45) 2657 6733

Om Mig

Jeg hedder Jette Thomsen, og jeg er uddannet fysiurgisk massør og idrætsmassør. Fysiurgisk massage er min passion, og lige siden jeg stiftede bekendtskab med den fysiurgiske massage, har jeg suget til mig af viden og praktisk erfaring – en proces, som er i konstant udvikling, da jeg som behandler elsker at gå i dybden med mit fag og udvide min værktøjskasse med både efteruddannelser og kurser.

Det er så fascinerende og fantastisk, hvor stor effekt fysiurgisk massage har på kroppens velbefindende. Den rette behandling kan nemlig afhjælpe gamle skader og helt fjerne muskelsmerter og ømheder.

Jeg er uddannet fra Skolen For Kropsbehandling i Lyngby, som er førende i Danmark inden for bl.a. den fysiurgiske massageart. Mine undervisere har beriget og inspireret mig, og de har været medvirkende til, at jeg er utrolig dygtig til mit fag. Jeg sætter en ære i at give en god behandling hver eneste gang, jeg byder en kunde velkommen i min klinik, og jeg stornyder at kunne gøre en forskel for dig og dit velbefindende.

OM MIG PRIVAT

Min klinik er beliggende i Hvidovre, og det er ikke tilfældigt. Jeg har nemlig boet her hele mit liv, og jeg bor her stadig. Jeg er født og opvokset i Hvidovre, og så har jeg også selv stiftet familie her. Sammen med min mand, Lars, som er maler, har jeg fire voksne sønner, og så er jeg farmor til de skønneste børnebørn.

Jeg har flere uddannelser bag mig både som maler og som sygehjælper, inden jeg kastede mig over uddannelsen til fysiurgisk massør og idrætsmassør. Og hvor er jeg bare glad for, at jeg tog det spring. Først her har jeg fundet min rette hylde, og jeg føler mig så privilegeret over at beskæftige mig med lige netop dét, der gør mig glad.

LÆR MIN KLINIK BEDRE AT KENDE

BEHANDLINGER

PRISER